Ordbogsopslag

Person der hører noget (og er i stand til bagefter at berette derom). Ørenvidner er fx meddelere af mundtligt overleverede fortællinger som fx eventyr og anekdoter, jf. fx Dansk Folkemindesamling. Inden for jura: vidne hvis udtalelse alene hviler på en andens ytring, jf. andenhåndsviden. (Modsat: øjenvidne). Se også: rygte.