Ordbogsopslag

formidling  [mediating; intermediating]

En aktivitet der fungerer som forbindende mellemled.
I sin bredeste betydning al medieret kommunikation, inkl. sprogligt medieret og litterært medieret kommunikation. I denne betydning er alle biblioteker og databaseværter, museer, forlag, tidsskrifter osv. formidlingsinstitutioner.
I en snævrere betydning mediering fra specialiserede faggrupper til den bredere offentlighed, dvs. omfattende fx oversættelse, popularisering og undervisning. I denne snævre forståelse er folkebiblioteker, men ikke forskningsbiblioteker formidlingsinstitutioner. Jf. faglig formidling, forskningsformidling, informationsformidling, kulturformidling, litteraturformidling og videnformidling. Se også: kuratering.

 I biblioteksregi skelner man imellem:
 den indirekte formidling (materialer, indretning, redigering, arrangementer) og
 den direkte formidling (bruger-bibliotekar dialog, jf. låner-bibliotekarrelation, bibliotekaren som faglig konsulent, booktalk).

Klynger:

Brugere

Semiotik

Sidst ændret:  26.11.2023