Ordbogsopslag

interpunktionstegn  [punctuation mark]

Gruppe af typografiske symboler der etablerer eller tydeliggør en skreven teksts syntaktiske eller semantiske struktur, dvs. udgør tegnsætningen.

Nogle interpunktionsten er skilletegn, såsom . (punktum) , (komma) ; (semikolon) - (tankestreg) og ( ) (parentestegn), andre har speciel funktion såsom " (apostrof) ? (spørgsmålstegn) ! (udråbstegn). Flere af tegnene fungerer ud over at være interpunktionstegn på særlige måder, fx . (punktum) som forkortelsestegn og , (komma) i decimalbrøker.

Klynger:

Sprog

Tegnsæt, bogstaver og symboler

Sidst ændret:  19.01.2015