Ordbogsopslag

stavefejl  [misspelling]

Utilsigtet fejl i stavemåde af ord (forkert bogstavering), dvs. stavning, som ikke er i overensstemmelse med officiel retstavning. Der findes dog udbredte stavemåder, som ikke er autoriserede, men som ikke kan betegnes som fejl (men fx for sociolekt). Desuden udgør personlige stavevarianter, hvis de er gennemført i en tekst, en personlig skrivemåde, der heller ikke kan betragtes som fejl (men for idiolekt). Se også: gammel stavemåde, stavekontrol, tekstfejl (skrivefejl, slåfejl, trykfejl), trykfejlsliste, »Mente du: ...« og haplologi.

Klynger:

Håndtering og ordning af ord og bogstaver, tegnsæt

Informationskompetence og læring

Sprog

Sidst ændret:  21.08.2016