Ordbogsopslag

forsinket open access  [delayed open access; delay OA]

Model for Open Access hvor forlag får mulighed for at tjene penge på en publikation i en periode (ofte mellem ½ og 3 år), hvorefter den overgår til OA. (Denne embargoperiode betegnes nogle gange "The moving wall", engelsk for: »flytbar væg«). Modsat: umiddelbar OA. Jf. karenstid og hybrid open access.

 Eksempel: Fund og forskning i Det Kongelige Biblioteks samlinger har en »moving wall« på tre år.

Klynger:

Forlag og boghandel

Internet

Medie- og kulturøkonomi

Periodika

Sidst ændret:  12.07.2016