Ordbogsopslag

palæografi  [paleography (am.); palaeography (brit.)]

Videnskab om gammel skrift. Dens opgave er såvel at muliggøre en korrekt læsning, datering og lokalisering af en given tekst, som at redegøre for skriftens udvikling. Beslægtet med codicologi og manuskriptologi.

Omfattede oprindeligt græsk skrift, men udvikledes til at omfatte mange andre skrifter, især latin. En del områder er dog udskilt og betegnes ikke palæografi. Dette gælder bl.a. studiet af græske og latinske indskrifter, der betegnes græsk og latinsk epigrafik. Studiet af runeindskrifter betegnes runologi.

Klynge:

BDI-discipliner og tilgrænsende fag

Sidst ændret:  12.04.2014