Ordbogsopslag

alfabetisk orden  [alphabetical order]

En form for orden af ord, dokumenter eller repræsentationer, der ikke går på betydningsindholdet af anvendte tegn, men på en konventionel rækkefølge for de tegn (bogstaver), der betegner ordet eller dokumentet, fx et dokuments titel1, forfatter eller emne. Man kan også definere rækkefølge for fx tal (alfanumerisk orden) og tegn. Modstilles ofte en systematisk orden idet den alfabetiske orden ikke samler dokumenter om samme emne, kun emner med samme betegnelse. (Bøger om fx "psykoanalyse" og "dybdepsykologi" vil blive spredt, selv om de handler om samme emne). Jf. alfabet, alfabetisering1, alfabetisering bogstav-for-bogstav, alfabetisering ord-for-ord. Se også: ABC3.

Klynge:

Ordlister, ordbøger & termbanker

Sidst ændret:  15.05.2014