Ordbogsopslag

biblioteksplanlægning  [library planning]

Planlægning af et biblioteks virksomhed inden for den nærmeste tidsperiode, fx for en fireårsperiode. I Danmark blev biblioteksplanlægning for kommunale biblioteker iværksat med Lov nr. 242 af 8. juni 1983: Lov om ændring af lov om folkebiblioteker mv. og lov om folkeskolen. Efter loven udarbejder kommunalbestyrelsen en plan for folkebibliotekets virksomhed, som skal indsendes til Kulturministeriet. Det obligatoriske krav til udarbejdelse af kommunale biblioteksplaner er i Danmark nu ophørt, men er afløst af årlige virksomhedsplaner. På det statslige område virker bibliotekernes resultatkontrakter med Uddannelses- og Forskningsministeriet eller deres moderinstitutioner som biblioteksplanlægning. Jf. kontrakt.

Klynge:

Biblioteksvæsenet

Sidst ændret:  30.06.2016