Ordbogsopslag

PRECIS  [PRECIS; Preserved Context Index System]

Navnet på prækoordineret indekseringssystem, udviklet i 1970'erne af Derek Austin (1921-2001) til udarbejdelse af registrene til BNB (British National Bibliography). Ved PRECIS-indeksering tildeles hvert dokument et antal indekstermer som tilsammen er dækkende for dokumentet. Indekstermerne sammenstilles i en emnestreng og kan derefter ved et system af rolleoperatorer manipuleres datamatisk til et så stort antal registerindførsler, at hver indeksterm bliver opslagsord. Konteksten bevares mellem de enkelte indekstermer gennem et specielt roteringssystem kaldet shunting (rangering). PRECIS blev i 1990 erstattet af COMPASS i BNB, der i 1996 blev erstattet af Library of Congress Subject Headings (LCSH).

Klynge:

Indeksering

Sidst ændret:  02.03.2018